Om Projekt NS

NS står for Ny Start. Vi er et specialiseret socialfagligt tilbud, der tilbyder målrettede indsatser til borgere med sammensatte problemstillinger – dér, hvor andre ofte giver op.Vi er et lille, fagligt stærkt hold med mange års erfaring fra hjemløseområdet, misbrugsbehandling, kriminalitetsforebyggelse og psykosocial rehabilitering. Vi tror på helhed, vedholdenhed og relationer – og vi tør gøre det, der virker.

En ny start for dem, der har brug for én

Vi hjælper mennesker med komplekse livssituationer – dér hvor andre ofte giver op.

Projekt NS er en specialiseret socialfaglig aktør, der tilbyder målrettede forløb til borgere med udfordringer som kriminalitet, misbrug, psykiske vanskeligheder og marginalisering.

Vi bygger relationer, skaber tillid og arbejder helhedsorienteret – altid med borgeren i centrum.
Vores tilgang er fleksibel, nærværende og vedholdende. Vi møder mennesker i øjenhøjde og støtter dem i at tage næste skridt mod et mere stabilt og meningsfuldt liv.

Mission

Vi skaber en ny start for dem, der har mistet fodfæstet – med faglighed, fleksibilitet og tillid.
Vores mission er at hjælpe mennesker i sårbare overgange og komplekse livssituationer med at genopbygge stabilitet, håb og handlekraft. Vi gør det gennem indsatser, der er bygget på tillid, relation og tværfagligt samarbejde – og vi giver ikke op, selv når vejen er lang.

Vores værdier

Et stærkt værdisæt bærer vores arbejde – hver dag og i hver eneste relation:

Forandringsparathed:

Vi tror på, at ingen mennesker er ens og derfor skal gribes an, på forskellige måder. Det kan vi kun gøre ved, at være forandringsparate og nysgerrige på, hvem vi sidder med, på den anden side af bordet.

Humor:

I Projekt NS mener vi at humor er en vigtig del af dagligdagen. Den løfter stemningen i en lidt presset hverdag, og en rar og let omgangstone imellem kollegaer, bidrager til et bedre arbejdsmiljø, hvilket også vil smitte af på kontakten til borgerne. Det er nemmere for modtager at få en kedelig eller alvorlig besked, hvis afsender levere med et smil på læben.

Social retfærdighed:

Projekt NS vil gerne bidrage med social retfærdighed. Vi mener alle mennesker er ligeværdige, og fortjener samme muligheder for at kunne komme videre i samfundet. Selvom du har en mørk fortid, fortjener du muligheden for en lys fremtid.

Frihed:

Projekt NS vil gerne give borgere mulighed for tilvælge friheden i livet, hvilket vi mener er et liv uden kriminalitet, frihed til at forfølge sine drømme, og frihed til selvbestemmelse over eget liv.

Anerkendelse:

I Projekt NS er anerkendelse et vigtigt fundament i hverdagen, det er vigtigt at vi som fagprofessionelle. At vi ser og respektere den enkelte borger som det menneske det er, og anerkender de problemstillinger og udfordringen som borgeren selv mener der er. Vi skal arbejder mod de mål og ønsker som den enkelte borger har. Projekt NS tager borgeren alvorlig og møder så borgeren får en følelse med at være ligeværdig med personalet.

Vores indsatser

Hvad hjælper vi med og hvad kan vi gøre for dig?

CTI-forløb (§85a)

Critical Time Intervention er en struktureret, intensiv indsats på 9 måneder, målrettet borgere i en kritisk overgang – fx fra herberg eller fængsel til egen bolig.
Vi sikrer stabilitet, netværk og langsigtet fastholdelse, så risikoen for tilbagefald til hjemløshed, misbrug eller kriminalitet minimeres.

Bostøtte (§85)

Vi tilbyder recovery-orienteret bostøtte til borgere med komplekse problemstillinger. Indsatsen planlægges ud fra kommunens indsatsmål og borgerens egne drømme og ressourcer. Vi er opsøgende, fleksible og koordinerer på tværs af aktører for at skabe en stabil hverdag.

Mentorforløb (LAB §167)

Vi hjælper borgere med at genfinde motivationen og evnen til at navigere i jobcenterets krav. Vores mentor arbejder med at skabe stabil kontakt, motivere til fremmøde og bygge bro til praktik, behandling og job.

Indsatser for børn & unge

Vi arbejder med børn og unge, der er i alvorlig risiko for kriminalitet, skolevægring eller misbrug. Vi tilbyder kontaktperson, efterværn eller UKN-forløb – med fokus på relation, familieinddragelse og forandringsparathed.

Samarbejde med Projekt NS

Vi samarbejder med kommuner, jobcentre, kriminalforsorgen, psykiatri og misbrugsbehandling. Vi tager fat på de komplekse sager og leverer kvalitet – med dokumentation, statusrapporter og koordinerede indsatser, så I kan føle jer trygge.

“Prøv at se, om du kan holde ham i live” – det var opgaven, jeg fik.


Jeg talte forleden med en af mine gamle borgere. Det var en samtale, der bragte både mange minder og følelser frem.
Han var 21 år, havde været i flere misbrugsbehandlingsforløb uden resultat. Han boede på gaden omkring Istedgade. Fixede heroin og kokain op mod 25 gange i døgnet. Der var ikke meget håb tilbage.
De første 14 dage gjorde jeg én ting: Jeg satte mig på en bænk i nærheden og ventede. Hver dag. Jeg sagde: “Jeg har tid, når du har tid.” Det blev starten på en relation, som ændrede alt.
Vi startede med at gå ture, hvor han skulle sælge tyvekoster, jeg fulgte med. Det var dét vindue, jeg fik og det greb jeg. Snart blev det til shawarma og en efterfølgende en opringning til hans forældre. Forældre, som viste sig at være ressourcestærke, men magtesløse. Derfra begyndte det lange seje træk.
Det har været en rejse med etiske dilemmaer, forhandlinger, også med mig selv og en konstant balancegang mellem system, tillid og faglighed. Men jeg stod ikke alene. En særlig tak til min daværende leder (jeg ved du læser med),  uden din opbakning var vi aldrig nået hertil.
I dag?
Han er clean, færdiggør sin HF og har søgt ind på pædagoguddannelsen.

Rune – stifter Projekt NS

Hvem er vi

Vores stifter og leders forord

Læs Runes motivation til at stifte Projekt NS, hele hans motivation, gå-på-mod og livsvilje der har gjort at Projekt Ny Start i dag er en realitet.
Foruden stifter er Rune også manden der får hjulene til at køre rundt som den daglige leder i projekt NS. Han er uddannet socialpædagog og har arbejdet med nogle af de mest udsatte og stigmatiserede borgere. Det har gjort hans livssyn og menneskesyn helt specielt og det har været hans motivation til at stifte Projekt NS.

Når tålmodighed og vedholdenhed skaber forandring

Artiklen fra SL’s fagblad Socialpædagogen

Rune Magnusson

Rune Magnusson

Stifter og mentor

Efter mange år med socialfagligt arbejde – både i kommunalt regi og hos større private aktører – har jeg gentagne gange oplevet, at systemets rammer og begrænsninger ofte står i vejen for det, som virkelig virker.
Jeg har arbejdet med nogle af de mest udsatte og stigmatiserede borgere i vores samfund. Mennesker med komplekse udfordringer som kriminalitet, misbrug og psykisk sårbarhed. Men alt for ofte har jeg stået i en situation, hvor det, der burde gøres, ikke kunne gøres – fordi strukturer, regler eller økonomi lagde låg på fagligheden.
Det er grunden til, at jeg har startet Projekt NS.
For at skabe et frirum til at levere målrettet støtte med højere kvalitet – hvor vi arbejder helhedsorienteret, fleksibelt og vedholdende. Hvor vi tør gå tættere på, blive længere og gøre det, der skal til. Fordi det er dét, der kan skabe forandringen.
Jeg tror på relationer, faglighed og på at vi kan gøre en reel forskel – hvis vi får lov.

Tak til alle dem, der allerede tror på os og samarbejder med os. Vi er kun lige begyndt 💪

F.A.Q.

Ofte stillede spørgsmål

Hvem kan visiteres til Projekt NS?

Vi arbejder med både unge og voksne borgere, der har komplekse sociale udfordringer – fx kriminalitetstruende adfærd, misbrug, psykisk sårbarhed eller mistillid til systemet.

Hvilke paragraffer arbejder I under?

  • SEL §85a – CTI

  • SEL §85 – Bostøtte

  • LAB §167 – Mentorforløb

  • BL  §32 & § 114-116 – for børn og unge

  • LBU §13 – UKN forbedringsforløb

    Hvad gør Projekt NS anderledes?

    Vi giver ikke op. Vi arbejder vedholdende, tæt på borgeren og uden for systemets faste rammer – dér hvor andre ofte må give slip. Vi er tilgængelige, opsøgende og arbejder med relationen som det bærende fundament.

    Hvordan dokumenterer I forløbene?

    Vi udarbejder månedlige statusbeskrivelser og evaluerer løbende i dialog med kommune og andre aktører. Vi tilpasser dokumentationen til jeres behov og leverer tydelig, fagligt funderet opfølgning.

    Hvordan foregår visitationen?

    Visitation sker via en sagsbehandler, der kontakter os direkte. Vi tilbyder hurtigt opstartsmøde, og vi vurderer sammen med jer, om vi er det rette tilbud til borgeren.

    📩 Kontakt os på: info@projektns.dk
    📞 Ring til Rune Magnusson på: 51 91 24 74

    Hvor hurtigt kan et forløb starte op?

    Vi tilstræber opstart inden for 3-5 hverdage efter visitation – ofte hurtigere, hvis der er akut behov. Vores fleksibilitet gør os i stand til at handle hurtigt og tilpasse os den enkelte borgers situation.

    Er der døgnbemanding?

    Vi har udvidet tilgængelighed og mulighed for kontakt 24/7 i særligt sårbare forløb. Vi vurderer behovet individuelt sammen med sagsbehandler.

    Arbejder I i hele landet?

    Vi har base i Storkøbenhavn, men dækker hele  Sjælland. Vi tager også opgaver i resten af landet efter aftale.