CTI - forløb (SEL §85a)
Critical time interventionCTI-Forløb er en målrettet indsats til borgere i kritisk overgang fra herberg eller fængsel til egen bolig
I Projekt NS tilbyder vi CTI-forløb (Critical Time Intervention) til borgere, der befinder sig i en kritisk overgangsfase:
- Borgere der flytter fra herberg eller midlertidig bolig til egen bolig (mulighed for refusion)
- Borgere der løslades fra fængsel og skal etablere sig i egen bolig
Disse overgange indebærer ofte høj risiko for tilbagefald til kriminalitet, misbrug eller hjemløshed. Det er her vi mener CTI gør en forskel – ved at tilbyde intensiv, tidsafgrænset støtte, netværkskoordination og brobygning til varige systemer.
Om målgruppen
Vores CTI-forløb er målrettet voksne borgere (+18 år), der har sammensatte problemstillinger som:
- Tilknytning til rocker- eller bandemiljøer
- Stof- eller alkoholmisbrug
- Psykiske lidelser og psykosocial sårbarhed
- Langvarig kontakt til kriminalforsorgen, herberger eller det sociale system
- Manglende netværk og lav tillid til myndigheder
Vi arbejder med borgere, der har oplevet massiv marginalisering , og som har brug for tillidsbaseret, vedholdende og realistisk støtte i overgangen til en mere stabil livssituation.
Projekt NS - hvem er vi?
Projekt NS er en socialfaglig aktør med speciale i psykosocial rehabilitering, kriminalitetsforebyggelse og efterværn.
Vi bygger bro mellem borger og system, og tilbyder en høj grad af tilgængelighed også uden for den normale telefontid, som vores målgruppe ellers ofte møde., fleksibilitet og relationel kontinuitet.
- Vi arbejder efter værdier som:
- Troværdig tilstedeværelse
- Recovery-orientering
- Netværksinddragelse
- Borgeren i centrum.
Vores medarbejdere har solid erfaring med målgruppen, bl.a. fra arbejde under §110, §85 og §99, samt fra opsøgende gadeplansarbejde. Derudover har vi indgående erfaring med samarbejde på tværs af myndigheder, misbrugsbehandling, jobcenter og kriminalforsorgen.”
Fagligt grundlag
Projekt NS arbejder med CTI i kombination med:
• Housing First-principper
• Psykosocial rehabilitering (jf. Socialstyrelsens anbefalinger)
• Narrativ og relationsbaseret pædagogik
• Afstigmatisering og identitetsarbejde
• Systemisk forståelse af borgerens livsomstændigheder
CTI er veldokumenteret som metode til at reducere hjemløshed, forbedre tilknytning til systemer og vi mener det kan være med til at reducere recidiv blandt løsladte.
CTI-forløbets 3 faser (varighed: 9 måneder)
Opstartsfasen – relations dannelsn (1 måned anbefales og ligger ud over de 9 mdr.)
Formål: At etablere relation, overblik og plan.
- Relations før løsladelse eller flytning
- Afklaring af borgerens behov og motivation
- Udarbejdelse af en individuel CTI-plan med konkrete mål
- Koordinering med kommune, fængsel, herberg, misbrugscenter mv.
- Den kritiske fase (3 måneder)
Formål: At yde intensiv støtte og sikre stabilisering.
- Høj frekvens i kontakten (flere gange ugentligt)
- Støtte borgeren i etablering i egen bolig.
- Skabe overblik og støtte borgeren i økonomi, medicin, bolig (ADL), netværk mv.
- Kriminalitetsforebyggende samtaler og støtte til at skabe en ny identitet
- Brobygning til ind i eksisterende støttenetværk f.eks. misbrugsbehandling. Psykiatri mm
- Introducere borgeren for relevante lokale sociale tilbud, eller foreninger, for at skabe tilknytning til lokalmiljø
- Tilgængelighed i akutte situationer
- Overgangsfasen (3 måneder)
Formål: At sikre bæredygtig overlevering og fastholdelse.
- Gradvis aftrapning og refleksion over forløbet
- Vedligeholdelse of afprøvning af nye strukturer og netværk
- Tilpasse de opstartede aktiviteter og indsatser i samarbejde med borgeren
- Den afsluttende fase (3 måneder)
Formål: At borgeren selvstændigt skal kunne fastholde boligen.
- Udarbejde overdragelsesplan og overdrage støtten.
- Afslutte støtten
Video kommer snart
Pris:
Opstartsfasen – relations dannelse anbefales af social og boligstyrelsen, og ligger ud over den faste pris på 192 kr. pr dag
Fase 1 er på 90 dage a 767 kr. pr dag samlet pris 69.030 kr
Fase 2 er på 90 dage a 384 kr pr dag samlet pris 34.560 kr.
Fase 3 er på 90 dage a 192 kr. pr dag samlet pris 17.280 kr.
Samlet pris for et komplet 9 mdr. CTI forkøb uden opstartsfasen 120.870 kr.
CTI er veldokumenteret som metode til at reducere hjemløshed, forbedre tilknytning til systemer og vi mener det kan være med til at reducere recidiv blandt løsladte.
F.A.Q.
Ofte stillede spørgsmål
Hvem kan visiteres til Projekt NS?
Vi arbejder med både unge og voksne borgere, der har komplekse sociale udfordringer – fx kriminalitetstruende adfærd, misbrug, psykisk sårbarhed eller mistillid til systemet. Borgere kan visiteres via kommune, jobcenter, kriminalforsorgen eller anden samarbejdspartner.
Hvilke paragraffer arbejder I under?
-
SEL §85a – CTI
-
SEL §85 – Bostøtte
-
LAB §167 – Mentorforløb
-
BL §32 & § 114-116 – for børn og unge
- LBU §13 – UKN forbedringsforløb
Hvad gør Projekt NS anderledes?
Vi giver ikke op. Vi arbejder vedholdende, tæt på borgeren og uden for systemets faste rammer – dér hvor andre ofte må give slip. Vi er tilgængelige, opsøgende og arbejder med relationen som det bærende fundament.
Hvordan dokumenterer I forløbene?
Vi udarbejder månedlige statusbeskrivelser og evaluerer løbende i dialog med kommune og andre aktører. Vi tilpasser dokumentationen til jeres behov og leverer tydelig, fagligt funderet opfølgning.
Hvordan foregår visitationen?
Visitation sker via en sagsbehandler, der kontakter os direkte. Vi tilbyder hurtigt opstartsmøde, og vi vurderer sammen med jer, om vi er det rette tilbud til borgeren.
📩 Kontakt os på: info@projektns.dk
📞 Ring til Rune Magnusson på: 51 91 24 74
Hvor hurtigt kan et forløb starte op?
Vi tilstræber opstart inden for 3-5 hverdage efter visitation – ofte hurtigere, hvis der er akut behov. Vores fleksibilitet gør os i stand til at handle hurtigt og tilpasse os den enkelte borgers situation.
Er der døgnbemanding?
Vi har udvidet tilgængelighed og mulighed for kontakt 24/7 i særligt sårbare forløb . Vi vurderer behovet individuelt sammen med sagsbehandler.
Arbejder I i hele landet?
Vi har base i Storkøbenhavn, men dækker hele Sjælland. Vi tager også opgaver i resten af landet efter aftale.