§85 Bostøtte forløb
Projekt NS – Vejen tilbage til samfundetProjekt NS - Vejen tilbage til samfundet
Projekt NS står for Ny Start, og vi er specialiseret i borgere med komplekse problemstillinger med kriminalitet, tilknytning til rocker/bandemiljøet og/eller dobbeltdiagnoser.
Projekt NS hjælper borgere med øget samfundsforståelse, skaber social retfærdighed og giver borgerne forandringsparathed. Dette mener vi er med til at den enkelte borger kan opbygge en ny identitet, der ikke er præget af kriminalitet, men istedet en vej tilbage til samfundet.
Målgruppe:
Projekt NS henvender sig til borgere, som har kriminalitetstruende adfærd, med eller uden tilknytning til rocker bandemiljøet. Erfaringsmæssigt er dette ofte kombineret med psykosociale udfordringer som f.eks misbrug, PTSD, eller andre psykiske udfordringer.
Projekt NS henvender sig også til borgere med verbal og fysisk udadreagernde adfærd. Vi kan håndtere borgere der af den ene eller anden grund har fået fremmødeforbud på kommune eller jobcenter.
Metode
I Projekt NS arbejder vi med psykosocial rehabilitering. Ud fra kommunens indsatsmål laver vi en individuel støtteplan, der tager udgangspunkt i borgerens ressourcer, ønsker og drømme.
Vi arbejder opsøgende, med en højere grad af tilgængelighed, da vi mener at troværdig tilstedeværelse, er med til at skabe den gode relation.
I Projekt NS vægter vi netværk, relationer og brobygning højt. Dette er gældende for både brobygningen ind i eksisterende indsatser, f.eks psykiatri, misbrugscenter mm. men også at hjælpe borgeren med, at skabe netværk uden for de kriminelle arenaer, samt evt at genoptage nedbrudte familie relationer.
Indhold
Individuelt tilrettelagt forløb, med mulighed for fremmøde op til 5 dage om ugen, samtidig med at borgeren har mulighed for kontakt 24/7.
Vi opstarter og støtter borgeren i forløb i f.eks. misbrugscenter, psykiatri, sundhedssystemet samt jobcentre hvor vi sikrer forståelse mellem borgeren og ”systemet”.
Projekt NS leverer den koordinerende indsats imellem samarbejdspartnere og myndighed, så vi skaber den røde tråd igennem den enkelte borgers forløb, tilbage til samfundet. Dette inkluderer også overblik og afklaring omkring gældssituation og økonomi.
Projekt NS støtter borgeren i ADL træning, såsom egenomsorg, indkøb, budget mm.
Konflikt coaching via intern konflikt coach.
Kort status over leverede timer hver måned, fyldestgørende status rapport i forhold til indsatsmål hver 3. mdr.
Effekt:
Borgeren får et mere værdigt liv, og opbygget en ny identitet uden for de kriminelle miljøer, hvilket skaber øget tryghed i samfundet.
Borgeren får mere samfundsforståelse og kommer tættere på arbejdsmarkedet.
Hvad tilbyder vi
Skræddersyet forløb:
Bostøtte (SEL§85).
Pris 575 i timen alt inkl.
Vi udarbejder gerne et individuelt tilbud ved større time- eller forløbsvolumen.
Kontakt
📞 Kontakt: Rune – 51912474
📧 info@projektns.dk
Video kommer snart
F.A.Q.
Ofte stillede spørgsmål
Hvem kan visiteres til Projekt NS?
Vi arbejder med både unge og voksne borgere, der har komplekse sociale udfordringer – fx kriminalitetstruende adfærd, misbrug, psykisk sårbarhed eller mistillid til systemet.
Hvilke paragraffer arbejder I under?
-
SEL §85a – CTI
-
SEL §85 – Bostøtte
-
LAB §167 – Mentorforløb
-
BL §32 & § 114-116 – for børn og unge
- LBU §13 – UKN forbedringsforløb
Hvad gør Projekt NS anderledes?
Vi giver ikke op. Vi arbejder vedholdende, tæt på borgeren og uden for systemets faste rammer – dér hvor andre ofte må give slip. Vi er tilgængelige, opsøgende og arbejder med relationen som det bærende fundament.
Hvordan dokumenterer I forløbene?
Vi udarbejder månedlige statusbeskrivelser og evaluerer løbende i dialog med kommune og andre aktører. Vi tilpasser dokumentationen til jeres behov og leverer tydelig, fagligt funderet opfølgning.
Hvordan foregår visitationen?
Visitation sker via en sagsbehandler, der kontakter os direkte. Vi tilbyder hurtigt opstartsmøde, og vi vurderer sammen med jer, om vi er det rette tilbud til borgeren.
📩 Kontakt os på: info@projektns.dk
📞 Ring til Rune Magnusson på: 51 91 24 74
Hvor hurtigt kan et forløb starte op?
Vi tilstræber opstart inden for 3-5 hverdage efter visitation – ofte hurtigere, hvis der er akut behov. Vores fleksibilitet gør os i stand til at handle hurtigt og tilpasse os den enkelte borgers situation.
Er der døgnbemanding?
Vi har udvidet tilgængelighed og mulighed for kontakt 24/7 i særligt sårbare forløb. Vi vurderer behovet individuelt sammen med sagsbehandler.
Arbejder I i hele landet?
Vi har base i Storkøbenhavn, hele Sjælland. Vi tager også opgaver i resten af landet efter aftale.