Børn § unge

Projekt NS – Vejen tilbage til samfundet

Projekt NS – Ny Start – er specialiseret i indsatser for børn og unge med komplekse problemstillinger og risikoadfærd

Målgruppe

Projekt NS retter sig mod børn og unge under 18 år, som befinder sig i alvorlig risiko for negativ udvikling. Det inkluderer unge, der er kriminalitetstruede, har udvist bekymrende adfærd eller allerede har begået kriminalitet (UKN). Målgruppen kan også omfatte unge med tilknytning til belastede netværk, skolevægring, begyndende misbrug eller social marginalisering.
Projekt NS henvender sig desuden til unge med verbal og fysisk udadreagerende adfærd.

Metode

Vi arbejder systematisk med tværfaglig koordinering mellem aktører som politi, jobcenter, psykiatri, familie, misbrugsbehandling og skole. Vi deltager i netværksmøder og samarbejdsfora og sikrer, at den unge og familien oplever sammenhæng i indsatsen.

Relationen til den unge er vores primære redskab. Vi arbejder med tillidsopbygning, vedholdenhed og respekt.

Vi er til stede dér, hvor den unge er – på gaden, i hjemmet og i fællesskaberne. Tilstedeværelse er vores metode.

Vi arbejder aktivt med at styrke de unges prosociale netværk – f.eks. gennem støtte til deltagelse i sport, fritidsaktiviteter, foreningsliv samt kontakt til uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser.

Indhold

Vi samarbejder med skole og PPR og motiverer den unge til at opretholde eller genoptage skole- eller uddannelsesforløb. Vi understøtter med transport, struktur og voksenopbakning – og arbejder med identitetsskabelse i en ny, positiv rolle.

Vi tilbyder lektiehjælp, hjemmeundervisning via egen uddannet, skolelærer, evt. som forberedelse til afgangseksamen.

Vi tilbyder også konfliktcoaching via intern konfliktcoach.

Vores kontaktpersoner er tilgængelige 24/7 for at sikre kontinuitet og fastholdelse.

Der gives kort status over leverede timer hver måned og en fyldestgørende statusrapport i forhold til indsatsmål hver tredje måned.

Effekt

Den unge opbygger en ny identitet uden for kriminelle miljøer, hvilket skaber øget tryghed i samfundet.
Borgeren får større samfundsforståelse og kommer tættere på uddannelse og beskæftigelse.

Hvad tilbyder vi

  • Kontaktperson til unge (Barnets lov § 32)

  • Efterværn (Barnets lov  § 114–116)

  • UKN-forbedringsforløb (LBU § 13)

    Vi tilbyder desuden forløb på tværs af forvaltningerne.

Pris: 575 kr. i timen, alt inklusive.

Vi udarbejder gerne et individuelt tilbud ved større time- eller forløbsvolumen.

Kontakt

📞 Kontakt: Rune – 51912474
📧 info@projektns.dk

Video kommer snart

F.A.Q.

Ofte stillede spørgsmål

Hvem kan visiteres til Projekt NS?

Vi arbejder med både unge og voksne borgere, der har komplekse sociale udfordringer – fx kriminalitetstruende adfærd, misbrug, psykisk sårbarhed eller mistillid til systemet. 

Hvilke paragraffer arbejder I under?

  • SEL §85a – CTI

  • SEL §85 – Bostøtte

  • LAB §167 – Mentorforløb

  • BL  §32 & § 114-116 – for børn og unge

  • LBU §13 – UKN forbedringsforløb

Hvad gør Projekt NS anderledes?

Vi giver ikke op. Vi arbejder vedholdende, tæt på borgeren og uden for systemets faste rammer – dér hvor andre ofte må give slip. Vi er tilgængelige, opsøgende og arbejder med relationen som det bærende fundament.

Hvordan dokumenterer I forløbene?

Vi udarbejder månedlige statusbeskrivelser og evaluerer løbende i dialog med kommune og andre aktører. Vi tilpasser dokumentationen til jeres behov og leverer tydelig, fagligt funderet opfølgning.

Hvordan foregår visitationen?

Visitation sker via en sagsbehandler, der kontakter os direkte. Vi tilbyder hurtigt opstartsmøde, og vi vurderer sammen med jer, om vi er det rette tilbud til borgeren.

📩 Kontakt os på: info@projektns.dk
📞 Ring til Rune Magnusson på: 51 91 24 74

Hvor hurtigt kan et forløb starte op?

Vi tilstræber opstart inden for 3-5 hverdage efter visitation – ofte hurtigere, hvis der er akut behov. Vores fleksibilitet gør os i stand til at handle hurtigt og tilpasse os den enkelte borgers situation.

Er der døgnbemanding?

Vi har udvidet tilgængelighed og mulighed for kontakt 24/7 i særligt sårbare forløb . Vi vurderer behovet individuelt sammen med sagsbehandler.

Arbejder I i hele landet?

Vi har base i Storkøbenhavn, men dækker hele Sjælland. Vi tager også opgaver i resten af landet efter aftale.